12.02.24

ZK indtager scenen i Markedsteltet

Oplev ham fredag d. 3 maj 2024 i Markedsteltet

Zaman Kilic, bedre kendt som ZK, er en ung selvgjort sangskriver og rapper fra de Københavnske forstæder. Han har siden sit gennembrud i 2017 været med til at definere lyden af dansable hiphopmusik. I dag er det ZK’s hårdhudede skildringer af gadelivet, krydret med spanske guitarer, lette pianomelodier og kendetegnende uptempo rytmik, der ligger til grund for hans 80 millioner streams, og som for alvor satte sit præg på det danske musikchart.

Musikalsk er ZK’s sange et inspirerende opkog af velkendte virkemidler og elementer, der både formår at levere dybfølt og rørende sange med refleksivitet, samt tropiske beats, der kan sætte gang i enhver klub og gadefest. ZK’s potentiale ses også i den række stærke musikalske samarbejder, der blandt andet tæller garvede artister såsom Sivas, Node og Larry 44, hvor han med skælvende fraseringer og stærke omkvæd giver sangene et personligt præg.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

Seneste nyt

Nyhedsarkiv