17.05.26

Ansøg om andel i overskud

DØLLE 2026 åbner nu for ansøgninger til overskudsuddeling

Der er efter endnu et veloverstået DØLLE, med en enorm opbakning fra gæster, frivillige, samarbejdspartnere og lokalområdet – igen udsigt til, at DØLLE kan sende midler tilbage til lokalområdet.

Regnskabet for DØLLE 2026 er endnu ikke endeligt gjort op, og derfor er det stadig for tidligt at sige præcist, hvor stort et beløb der bliver til uddeling. Men forventningen er klar: Der vil igen være midler, som skal komme lokalområdet til gode, præcis som DØLLE er bygget på.

Derfor åbnes ansøgningsprocessen nu officielt.

Hele overskuddet fra DØLLE uddeles til almennyttige og almenvelgørende formål med lokal forankring, og vi håber endnu engang at kunne være med til at skabe nye aktiviteter, fællesskaber og muligheder i området.

DØLLE eksisterer kun på grund af den massive opbakning vi oplever hvert eneste år. Det gælder gæsterne, de frivillige, foreningerne, erhvervslivet og alle dem, som hjælper med at få det hele til at ske. Derfor betyder det også enormt meget for os, at overskuddet sendes tilbage ud i lokalområdet og bliver til glæde for fællesskabet.

Både små og store initiativer opfordres til at søge. Det kan blandt andet være projekter inden for: kultur, fritid, børn og unge, sociale fællesskaber, frivillighed, udvikling eller andre initiativer, som skaber værdi lokalt.

Ansøgning sker via den digitale ansøgningsformular, og relevante bilag som vedtægter, budget og projektbeskrivelse skal fremsendes til uddeling@doelle.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgninger skal være indsendt senest den 10. juni 2026.

Ansøgninger behandles herefter af et særligt uddelingsudvalg, og svar forventes udsendt i 4. kvartal 2026.

Vi retter samtidig en stor tak til alle, der endnu engang har været med til at gøre årets arrangement muligt.

Det er netop dét her DØLLE handler om. Fællesskab, frivillighed, oplevelser og lokal værdi.
Når pladsen er ryddet, musikken er stoppet og gæsterne er taget hjem, så lever DØLLE heldigvis videre ude i lokalområdet gennem de projekter og initiativer, som overskuddet kan være med til at støtte.

Ansøg om andel i overskud – Udfyld formular, klik her

Seneste nyt

Nyhedsarkiv