13.02.24

Branco spiller op i Markedsteltet

Lørdag d. 4 maj 2024 kan du opleve Branco give koncert i Markedsteltet

”Ingen lyder større en Branco”. Sådan lød det fra både anmeldere og fans, da Branco den 1. januar 2021 udgav albummet BABA BUSINESS 2, der sidenhen indtog hele toppen af Spotify-charten og blandt andet blev vurderet til et af det års bedste albums af musikmagasinet Soundvenue.

Branco rundede 2020 af som den store vinder ved DMA med hele 3 statuetter, og samlet set har Branco nået en imponerende milepæl i sin karriere med over 100 mio. streams og tre dobbelt- og platincertificerede albums og i den grad bevist, at han kan levere lyrisk tyngde og solide produktioner.

I september 2021 udkom jubilæumsalbummet 10 YEARS, der tæller features med prominente internationale og danske artister. I sommeren 2021 var Branco ligeledes en del af line-up på Roskilde Summer Days til stor begejstring for både publikum og anmelderne.

TV2 Zulu præmierede i 2022 dokumentarserien Branco – En Ny Begyndelse, hvor du kommer med bag om rapperen og hans musik.

Branco indtog i oktober 2022 Forum Black Box, hvor han gav sin største solokoncert til dato.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

Seneste nyt

Nyhedsarkiv