Fredag d. 3 maj 2024 kan du opleve Søs Fenger spille sine hits i Markedsteltet

Søs Fenger startede for alvor sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig sikkert rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco – og det både på dansk, svensk og engelsk. På én gang har Søs Fenger, således på forunderlig vis, formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit store talent – og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv og publikum med hele veje. Søs Fenger – kendt og elsket af de fleste danskere, gennem flere generationer.
At hun forstår at forene sødme og styrke er samtidig måske forklaringen på, hvorfor Søs Fenger er blevet rollemodel i flere generationer. Til koncerterne samler Søs et bredt publikum af hele familier til samme event; døtre, brødre, mødre, fædre, de unge teenagere, bedstemødre, svigerforældre, kærester, ægtepar som vil høre ”deres” sange – alle som kender og elsker Søs som performer og for hendes sange.

I 2015 udgav Søs Fenger albummet ’Gnister’ lavet i samarbejde med Nordstrøm, sammen kalder de sig Fenger//Nordstrøm. Pop-projektet blev taget flot imod, hvilket udmøntede sig i at førstesinglen ”Casablanca” blev den fjerde mest spillede på P4, samt flere TV optrædener på både GO’ Morgen Danmark, GO’ Aften Danmark, Aftenshowet og det store indsamlingsshow Knæk Cancer.

I 2021 dragede Søs Fenger på turné for at fejre sit 40-års jubilæum med sange fra fire årtier. En palet af aktualiet, nostalgi og vellyd.
Igen i 2023 annoncerede Søs Fenger endnu en live tour med intet mindre en 14 koncerter på tourplanen.

Søs Fenger er en oplevelse, du ikke vil gå glip af, når hun står på scenen i tæt kontakt med publikum, personligt og ærligt øser ud af sine mange oplevelser fra et begivenhedsrigt liv som sangerinde, kvinde og store sociale engagement – om sin store passion; musikken og de virkelige historier bag de mange, gode sange!

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

Lørdag d. 4 maj 2024 kan du opleve Branco give koncert i Markedsteltet

”Ingen lyder større en Branco”. Sådan lød det fra både anmeldere og fans, da Branco den 1. januar 2021 udgav albummet BABA BUSINESS 2, der sidenhen indtog hele toppen af Spotify-charten og blandt andet blev vurderet til et af det års bedste albums af musikmagasinet Soundvenue.

Branco rundede 2020 af som den store vinder ved DMA med hele 3 statuetter, og samlet set har Branco nået en imponerende milepæl i sin karriere med over 100 mio. streams og tre dobbelt- og platincertificerede albums og i den grad bevist, at han kan levere lyrisk tyngde og solide produktioner.

I september 2021 udkom jubilæumsalbummet 10 YEARS, der tæller features med prominente internationale og danske artister. I sommeren 2021 var Branco ligeledes en del af line-up på Roskilde Summer Days til stor begejstring for både publikum og anmelderne.

TV2 Zulu præmierede i 2022 dokumentarserien Branco – En Ny Begyndelse, hvor du kommer med bag om rapperen og hans musik.

Branco indtog i oktober 2022 Forum Black Box, hvor han gav sin største solokoncert til dato.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

Oplev ham fredag d. 3 maj 2024 i Markedsteltet

Zaman Kilic, bedre kendt som ZK, er en ung selvgjort sangskriver og rapper fra de Københavnske forstæder. Han har siden sit gennembrud i 2017 været med til at definere lyden af dansable hiphopmusik. I dag er det ZK’s hårdhudede skildringer af gadelivet, krydret med spanske guitarer, lette pianomelodier og kendetegnende uptempo rytmik, der ligger til grund for hans 80 millioner streams, og som for alvor satte sit præg på det danske musikchart.

Musikalsk er ZK’s sange et inspirerende opkog af velkendte virkemidler og elementer, der både formår at levere dybfølt og rørende sange med refleksivitet, samt tropiske beats, der kan sætte gang i enhver klub og gadefest. ZK’s potentiale ses også i den række stærke musikalske samarbejder, der blandt andet tæller garvede artister såsom Sivas, Node og Larry 44, hvor han med skælvende fraseringer og stærke omkvæd giver sangene et personligt præg.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

De er helt færdige med at blive kaldt piger. Færdige med at være ’Tøsepigerne’ eller ’Anne Dorte og Maria’. Det nye navn på den kendte duo er, MICHELSEN & BRAMSEN og ganske som med navnet har også de populære sange fået et nutidigt tvist.
’Indianer’ og ’Ud under åben himmel’ er nogle af de kæmpehits, Michelsen & Bramsen var med til at skabe i 80’erne – sange, som vi stadig skråler med på, og som for de fleste har været soundtracket til deres ungdom.
Men i stedet for at sætte fortiden på repeat som en kopi af sig selv, har duoen valgt at trække deres legendariske og genkendelige repertoire ind i nutiden med række nyfortolkninger.
I en moderne kontekst får musikken lov at leve, så publikum mærker den nye energi.
At holde sig aktuelle og relevante er stadig et fokus for Michelsen & Bramsen, som én gang for alle har valgt at se deres kvindelighed som en styrke: ”Vi lever i en tid med store forandringer i vores branche. Der hvor vi kom fra, var kvinderne så få, at man måtte kæmpe alene. Men i dag føler vi os som en del af et stort fællesskab af kvinder, som skaber og performer musik på egne betingelser. Det giver et stort rygstød”.
Lyt og syng selv med, når de to seje artister bringer hits som ’Jeg vil la’ lyset brænde’, ‘Sig – du ka’ li’ mig’ og mange flere tilbage til scenen foran et publikum, der stadig hylder 80’erne og 90’ernes musikalske storhedstid.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

Søndag d. 5. maj står den på børneunderholdning i Festteltet, her kan børnene blandt andet opleve:
💥Spørg Kristian Show fra Ramasjang
💥Børnedisko og aktiviteter med DJ Frandsen

Programmet Spørg Kristian har på rekordtid opnået stjernestatus på DR Ramasjang. I programmet svarer Kristian Gintberg (kendt fra Lille Nørd og Ramasjang Mysteriet) på spørgsmål fra alle Danmarks børn. Og intet spørgsmål er for småt! Til at hjælpe sig har Kristian 6 skøre eksperter, som har hver deres sang.
Nu kan du opleve Spørg Kristian live i et musikalsk show. Publikum stiller spørgsmålene og bestemmer selv, hvem af eksperterne der skal svare. Er det den kvindelige sømand Sailor Swift? Goth-pigen Stella? Fløde-saxofonisten Stanley? Youtuberen Torskeridderen? Tyroleren Jürgen eller den evigt pruttende Mogens? Ingen ved det. For her er det børnene der har magten og bestemmer showets forløb.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister og underholdning løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster, se mere på https://doelle.dk/transport/

Tiden er kommet til at præsentere sidste store torsdagsnavn til DØLLE 2024, som er:

💥Ude af kontrol

UDE AF KONTROL bestående af Englando, Balken og Munken, har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nået en milepæl med mere end 320.000.000 streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.

På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.

Senest har UAK overgået alles forventninger med en totalt udsolgt spillestedstour i foråret 2023. De lagde også landets festivaler ned i sommeren 2023 hvor deres hårdtpumpende energi underholdte tusindvis af festivalgæster.

Følg vores program på https://doelle.dk/program/ hvor nye artister løbende tilføjes.

Husk der kører busser til DØLLE fra flere byer på Sjælland og Lolland-Falster

Skal du have den fulde oplevelse med artister hen over alle dage, bør du skynde dig at booke plads på vores campingområde, se mere på: https://doelle.dk/billetter/

Der er nu muligt at booke stadeplads til DØLLE 2024.
Har du en vare som skal sælges, er DØLLE stedet at gøre det, vi råder over en stor markedsplads, med op imod 700 stadepladser hvorfra der sælges både brugte og nye varer.
Har du en virksomhed som du ønsker at promovere, eller fx. sælge ydelser, maskiner eller biler har vi også rammerne til dette.
Dølle besøges årligt af op imod 120.000 gæster fordelt over 4 dage.
Book en stadeplads og sælg dine varer på DØLLE d. 2. – 5. maj 2024
Se mere på: https://doelle.dk/stadeholdere/
Vi ses.

Gobs har i 2023 lagt Danmark ned på sin første landsdækkende tour med albummet ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’. Et album der tog Danmark med storm og gik direkte ind som #1 på den danske officielle hitliste

Se det fulde program på: https://doelle.dk/program/

Harske Hubbi blev kendt i reklamefilmen Polle fra Snave og Polle Fiction, med hans fynske accent, og sjove præsentationer af store 80’ere klassikere.🥳

Harske Hubbi en sydfynsk herlig humørbombe, der leverer ”satisfaction” med en total i orden musiksmag-smag-smag. 🍻

Glæd dig til en aften, fuld af god stemning og masser af nostalgi🎉

Se det fulde program på: https://doelle.dk/program/

Torsdag d. 2. maj 2024 vil Cartoons sørge for at stemningen brager derudaf, med hits fra 90érne som “Witch Doctor” til deres nyeste numre som “SHOTS” og “Doodah 2K23.” Forvent en aften fyldt med fest, dans og den smittende glæde, som Cartoons altid leverer på scenen.

Se de fulde program på: https://doelle.dk/program/

Næste side » « Forrige side